Gode råd 2. bemærk Der er 3 sider her

Artiklen er lånt fra Olivers.dk

Hundeopdragelse til hverdagsbrug

20/06/2012 10.47 Ved Ea Holmquist Jakobsen

Denne artikel – samt en efterfølgende - skal handle om det, man kan kalde almindelig hundeopdragelse i hverdagen. Nogle bruger ordet ”lederskab”, som er et meget værdiladet begreb. For hvad betyder lederskab egentlig? Adskillige hundepsykologer og adfærdsbehandlere (både med og uden uddannelse indenfor området) lægger udelukkende negative begreber i ordet og mener, man for enhver pris skal undgå at udøve ”lederskab” over for sin hund. Selv foretrækker jeg at bruge ordet ”almindelig opdragelse”, som er nødvendig, for at hunde og mennesker kan leve i harmoni sammen i dagligdagen. Nøjagtig som vi er nødt til at lære vores børn, hvordan de skal opføre sig.

Som det blandt andet fremgår af de øvrige artikler, jeg har skrevet til www.olivers.dk , går jeg ikke ind for autoritære træningsmetoder med hverken fysisk eller psykisk straf. Men hunden kan hurtigt blive en pestilens, hvis vi ikke opsætter et sæt spilleregler for, hvordan den skal opføre sig i hverdagen.

Der findes ingen facitliste for, hvordan en velopdragen hund skal opføre sig. Det afhænger – ligesom med børn – af, hvad vi som ”forældre” vil tillade. Men alle hunde har behov for grænser – hvad er tilladt, og hvad må jeg ikke. Børn, der ikke har grænser, vil konstant selv forsøge at finde dem, og sådan er det også med hunde. Og hunde har et mindst ligeså stort behov som børn for at have en leder (læs forældre), som kan vejlede og fortælle, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Her er det vigtigt at huske, at en god forælder/leder har overblik, er konsekvent og reel, og ikke mindst kærlig uden at bære nag. Uanset om vi opdrager børn eller hunde.

Vores rolle som ”forældre” begynder allerede den dag, hvalpen eller den voksne hund kommer ind i vores hjem. Hele familien – OGSÅ børnene – skal være enige om, hvad hunden må, og hvad den ikke må, inden den ankommer. Det kan være vældig sødt og sjovt, når en lille hvalp hopper op for at slikke seks-årige Anders i ansigtet, eller når den ligger og varmer fars kolde tæer i dobbeltsengen. Men er det også sjovt om et halvt eller et helt år, når den nuttede lille hvalp i mellemtiden er vokset og måske vejer 50 kilo? Blandt andet sådanne ting, skal familien have helt på det rene, inden man henter sin nye hund.

Ingen tvivl om, at hovednøgleordet er ”kærlighed”. Men hvis kærligheden ikke følges op af ”konsekvens”, vil jeg påstå, at man udøver misforstået kærlighed. Hvis hundens opdragelse er mangelfuld fra starten, ender det ofte i en kamp, hvor man senere skælder hunden ud for noget, den ikke forstår, og som vi i øvrigt selv tidligere har lært den er OK, og det er ikke særlig kærligt overfor hunden. Det er jo os, der har svigtet i opdragelsen, fra den var lille.

Sofa/dobbeltseng?
Lad os tage et eksempel. Når hvalpen er tør og nybørstet, kan det være rigtig hyggeligt, at den ligger i sofaen og hygger sig sammen med familien. Så det får den lov til dag efter dag. Hurtigt lærer den selv at springe derop og lægge sig godt til rette. Med familiens accept. En måned senere kommer den våd og mudret hjem efter en luftetur i regnvejr og sætter som sædvanlig kursen mod de bløde puder i sofahjørnet. Men nu er den pludselig ikke længere velkommen og bliver smidt ned. Så snart familien vender ryggen til, hopper den igen op i sofaen, og det gentager sig, indtil den i værste fald tillige bliver skældt ud.

Hvis vi ser det fra hundens synspunkt, så fatter den ikke en pind! Sofaen er blevet dens – tilladte - plads, og nu må den pludselig ikke være der?!?!?! Hunde kan ikke tænke rationelt og logisk, så hvordan skal den kunne forstå, hvorfor den måske bliver skældt ud? Vi burde i stedet skælde os selv ud, fordi vi har bragt hunden i en situation, hvor den må noget den ene dag, som måske er forbudt den næste.

Vi skal altid være konsekvente overfor hunden, så hvis vi tillader hunden at ligge i sofaen, nytter det ikke noget, at vi indimellem skælder den ud for at gøre det. Hvis vi normalt tillader hunden at være i sofaen, kan alternativet være, at vi først lukker hunden ind i stuen, når den igen er velkommen i sofaen, eller at vi FRA STARTEN lærer den, at den kun må hoppe op i sofaen, hvis vi aktivt inviterer den – altså giver den lov til at hoppe derop. Det kan en hvalp meget hurtigt lære. En mulighed er jo også, at hunden aldrig må komme i sofaen, og det er en regel, den nemt kan håndtere, hvis den ikke har været vant til andet! Men en hund kan ikke finde ud af, at den må noget den ene dag, som den lige pludselig ikke må den næste.

Det er naturligvis op til den enkelte, om hunden må være i sofaen eller ej. I langt de fleste tilfælde tager hunden ikke ”skade” af det, men hvis en hund er meget dominerende overfor familien, kan det være med til at forstærke problemet, hvis den får lov til at indtage sofaen – eller dobbeltsengen. I nogle tilfælde knurrer hunden ligefrem, hvis familien – og ikke mindst børnene – formaster sig til at sætte sig i ”dens sofa”! Sådanne hunde ville jeg personligt aldrig give adgang til sofaen. Mine egne forældre havde for mange år siden en lille, dominerende pudel. De syntes, det var synd, hvis den ikke måtte være i sofaen, men det endte faktisk med, at hunden en dag bed min datter, fordi hun ”tillod” sig at sætte sig ved siden af den!

Vi vil i en senere artikel her på www.olivers.dk give flere træningstips om, hvordan man kan opdrage sin hund i hverdagen. Blandt andet hvordan man kan lære den at lade være med at tigge ved bordet, stjæle mad fra køkkenbordet samt at lade være med at hoppe op ad gæsterne, når de ringer på døren.

Husk at det ikke er synd at opdrage kærligt og konsekvent på sin hund. Det er snarere synd IKKE at gøre det!